My Perfect Match

Ægte kærlighed og romantisk trivsel – hvad er betingelserne?

ægte kærlighed

Ægte kærlighed er noget, vi alle drømmer om inderst inde.

Den altoverskyggende kærlighed, som fylder os med glæde, nærhed og personlig udvikling.

Den, hvor vi bliver udfordret, genkendt og accepteret for den, vi er – uden filter og uden at skulle holde facaden oppe.

Men hvad er egentlig formelen på ægte kærlighed?

Og hvad længes vi i virkeligheden efter? Er det kemi? Intimitet? Passion? Forpligtelse? – Måske en kombination.

For nok kan kemi tænde gnisten, men ægte kærlighed kræver mere end tiltrækning alene.

Det handler også om at være klar, og turde åbne sig for et andet menneske.

På godt og ondt.

Kærlighedens tre komponenter

Den amerikanske psykolog Robert Sternberg har i sin teori “Kærlighedens Trekant” fra 1988 defineret tre centrale elementer i kærlighed:

  • Det emotionelle aspekt: Intimitet og nærhed. Følelser af samhørighed og tilknytning, der opstår mellem mennesker, der føler sig forstået.

  • Det motiverende aspekt: Passion og lidenskab. Den fysiske og seksuelle tiltrækning.

  • Det kognitive aspekt: Forpligtelse. Beslutningen og viljen til at blive sammen.

Kærlighedens mange nuancer

Sternberg skelner mellem forskellige typer kærlighed, som indeholder mere eller mindre af disse komponenter. Jo flere elementer, jo større sandsynlighed for et længerevarende forhold.

Den optimale formel for et holdbart parforhold indeholder alle tre elementer. Sternberg understreger dog, at denne form for ægte kærlighed ikke altid er en permanent tilstand. Ofte optræder den kun i perioder.

Alle forhold ændrer sig over tid og bevæger sig gennem forskellige stadier på kærlighedsbarometeret.

Typisk starter et forhold med voldsom lidenskab, som udvikler sig til en mere intim og forpligtende relation.

De 7 typer kærlighed

Sternberg opdeler kærlighed i disse 7 karaktertyper:

1. Venskabsforholdet – kun intimitet
Et nært venskab uden seksuel tiltrækning eller forpligtelse.

2. Den tomme kærlighed – kun forpligtelse
Parret bliver sammen pga. fx børn eller for en facade.

3. Affæren – kun passion
Heftig, men ofte kortvarig lidenskab. Kan være startskuddet til mere.

4. Den romantiske kærlighed – intimitet og passion
Fysisk tiltrækning kombineret med nærhed. Den moderne kærlighedsform.

5. Den kammeratlige kærlighed – intimitet og forpligtelse
Langvarigt forhold med dyb sympati, hvor passionen er aftaget.

6. Besættelsen – passion og forpligtelse
Fysisk tiltrækning og forblændelse uden intimitet. Typisk Hollywood-kærlighed.

7. Ægte kærlighed – intimitet, passion og forpligtelse
Den ideelle balance i et kærlighedsforhold. Svær at opretholde, men værd at stræbe efter.

Romantisk trivsel – en overset dimension af trivsel

Når vi taler om ægte kærlighed, handler det i virkeligheden også om det, jeg kalder romantisk trivsel.

Romantisk trivsel er følelsen af tryghed, samhørighed og vækst, som opstår i en sund, nær relation.

Hvor Sternberg beskriver kærlighedens komponenter – intimitet, passion og forpligtelse – handler romantisk trivsel om, hvordan disse tre elementer omsættes til livskvalitet.

Det er her, vi oplever, at kærligheden ikke kun er en følelse, men et fundament, der binder vores fysiske, mentale og sociale trivsel sammen.

Kunsten at fastholde ægte kærlighed

Kærlighed ændrer sig hele tiden – både indefra og udefra.

Det kræver hårdt arbejde at finde tilbage til balancen og udgangspunktet for den ægte kærlighed.

Jeg oplever, at det er forpligtelsen til at genfinde hinanden, der er den sande udfordring i jagten på varig kærlighed. Når kriser og konflikter rammer, kan det være lettere at gå hver til sit.

Især hvis forpligtelsen ikke er stærk.

Hvis du ikke er bevidst om, hvad værdien i dit forhold er, kan det føles, som om du ikke har meget at miste. Derfor handler det om at kende gevinsten og målet med dit kærlighedsforhold.

Som mennesker har vi forskellige behov og prioriteringer.

Derfor bør du have en klar fornemmelse af, hvordan din kærlighedsformel ser ud. Hvilke komponenter du prioriterer – og hvor din forpligtelse og vilje ligger.

Få styr på din kærlighedsformel

– jeg hjælper dig videre.

Du har nu fået indsigt i, hvad ægte kærlighed handler om – intimitet, passion og forpligtelse. M

en hvordan finder du balancen i dit eget kærlighedsliv? Og hvordan sikrer du, at du møder den rette partner, som matcher din kærlighedsformel og dine værdier?

Jeg hjælper dig med at skabe klarhed omkring dine behov og prioriteringer.

Gennem personlig coaching og målrettet matchmaking guider jeg dig til at tage bevidste valg – så du kan åbne døren til et varigt og meningsfuldt kærlighedsforhold.

Inspiration

Få min guide til at skabe gode datingoplevelser. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og bliv klogere på dig selv og din date. 

Sparring

Udfold dit potentiale og få succes i kærlighed.

Benyt mig som Personlig Coach før, under og gennem din dating.

Træf oplyste valg i dit kærlighedsliv

Få indsigt og perspektiver, der hjælper dig med at handle på det, du længes efter.

Book en telefonsamtale

Samtalen er helt uforpligtende – du skal ikke tage stilling til noget endnu.

Overvejer du, om det er noget for dig?

Stil dit spørgsmål her –
jeg svarer personligt.

Mødeadresse (efter aftale):

Regus, Havnegade 39, 1058 København K

Kontortid: kl. 09 – 16

Efter aftale afholdes interview i Aarhus og Odense.

 

Administration:

Linnesgade 26, st.tv., 1361 København K

CVR: 28652305

Telefon: 7210 8393