Går du efter en bestemt type, når du dater? Og er du bevidst om hvorfor?
Når vi søger en partner, taler vi ofte om at have en bestemt ”type”.
Enten som en etikette, som du selv har sat på den person, du søger. Eller måske hører du fra dine omgivelser, at de ser et mønster i dit valg af partner.
Typisk taler vi om at gå eller falde for ”den forkerte type”. Eller som en forklaring på, at han/hende heller ikke var din type, og derfor gik det skævt.
Har du tænkt over, hvad der ligger til grund for definitionen af ”din type”, eller hvorfor du søger en type af partner, når du dater, ?
Fortæller typen mere om dig, end om den du søger?
Typen – et filter til at vælge til eller fra
I samtale med mine klienter oplever jeg ofte, at ”typer” er en måde at skabe overblik. At styre uden om det ”forkerte” og hen mod det ”rigtige”. Som et beskyttelseslag.
Tit oplever jeg, at rammen for typen er en analyse – en slags risikovurdering.
Det giver naturligvis god mening, hvis det, du vurderer en partner ud fra, er relevant og baserer sig på fakta mere end dine egne overbevisninger, forventninger og fortolkninger.
Men det er bare ikke altid, sådan det udspiller sig. Jo flere egne erfaringer du får, jo flere filtre risikerer du at have i en slags misforstået selvomsorg.
Der er nemlig en risiko for, at du ender med at fravælge den rigtige, fordi han/hun ikke lige passede ind i den formel, du har opsat.
Derfor er det en god ide at få styr på, hvad der reelt ligger under dine type-kriterier.
Det biologiske filter
Fra biologiens side er du hjulpet på vej i jagten af en egnet partner.
Det ville være et værre hyr, hvis du var tiltrukket af alle, du møder på din vej. Derfor er du, fra naturens side, indrettet til at være tiltrukket af nogen frem for andre.
Og det giver jo god mening.
Men du kan ikke styre, hvem du forelsker dig i. Derfor opstår udfordringen, når du tilføjer falske og unødige kriterier. Så risikerer du at lave benspænd for dig selv, og du kan helt sikkert analysere dig ud af forelskelsen.
Den biologiske type er ikke farvet af dine erfaringer og oplevelser, men bygger på kemi på det ubevidste fundament. Så det kræver, at du tør udfordre dit typebillede, og ”ser” under det.
Typen kan være falsk tryghed
De fleste synes, at dating er grænseoverskridende. Måske endda nærmest uværdigt at sidde der og ”sælge” sig selv. Derfor kan der være noget trygt i at gå efter en bestemt type. For så kender du ligesom gamet. Og der er en vis form for forudsigelighed i samspillet. Og det kan give dig en fornemmelse af, at du kan styre dig helskindet gennem den første date.
Men der er ingen tvivl om, at en fastlåst type også begrænser dig i mødet med en partner, da udvalget af din selvvalgte type kun er en brøkdel af det samlede potentiale i ”din målgruppe”.
Og du aner slet ikke, hvad du rent faktisk går glip af.
Udfordr din ”type” og dig selv
Når du arbejder ud fra type-kriterier, har du en tendens til at skære alle over en kam. Jeg hører, typekriterier, som:
Alle fra Nordsjælland er snobbede. En mand uden børn er egoistisk. At være kæreste med en ”karriere-kvinde” er en evig magtkamp.
Der kan også være tale om mere personlige karaktertræk, stil eller adfærd. Som f.eks. ”det er vigtigt, at min kæreste er mørkhåret, for det er min familie”. Eller: ”han må ikke træne for meget, for det gør jeg ikke”. Eller: ”jeg drømmer om et hjem med hjerterum, og det kan man ikke skabe omkring et designerbord”.
Her handler det mere om dig selv, dit selvværd og -tillid, og den selvfølelse du har i situationen.
Derfor kan du, med fordel, reflektere over, hvad der ligger under din fortolkning af en type, og hvor den har rodfæste – hos dig eller din partner.