Kategorier:
Toppen af livets kransekage er et varigt parforhold

Vi hører ofte, at mennesker i gode og sunde parforhold er lykkeligere.
Forskning viser endda, at folk i parforhold lever længere.
Det er sundt for os at have en tæt, intim relation. En fortrolig, vi kan dele både glæder og sorger med. Et menneske, der kender os i alle livsområder – som står ved siden af os, når livet ændrer sig.
Et varigt parforhold giver ikke kun følelsesmæssig tryghed, men også et dybere perspektiv på livet.
Det styrker vores mentale modstandskraft og giver en følelse af mening og samhørighed.
Længslen efter et varigt parforhold
En tysk undersøgelse viser, at for ca. 30 % af os er et godt og varigt parforhold det største ønske i livet.
Men hvor mange tør indrømme det? Og vigtigere:
Hvor villige er vi til at handle på det ønske?
Selvom længslen efter et varigt parforhold er reel, kan vejen dertil føles uoverskuelig.
Mange oplever, at dating er besværligt, overfladisk og drænende – og derfor trækker de sig, før de overhovedet er kommet i gang.
De står med ønsket og drømmen, men uden tro på, at det kan realiseres.
Hvad længes du mest efter i din egen tilværelse?
I undersøgelsen stillede det tyske forskerhold en gruppe af testpersoner i alder fra 18 til 80 år ét eneste spørgsmål:
Skriv med få ord, hvad du længes mest efter i din egen tilværelse.
Op mod en tredjedel af testgruppen svarede: et godt og varigt parforhold.
De individuelle målsætninger blev beskrevet som følgende:
At blive gammel sammen med min ægtefælle
Få det stadig bedre i mit parforhold
At undgå at miste min partner/ægtefælle ved dødsfald eller skilsmisse
At finde den eneste ene, som jeg ikke har fundet endnu
Hvor seriøst går vi efter et varigt parforhold?
Ifølge Danmarks Statistik har vi en skilsmisseprocent på ca. 50 %, og ca. 1.600.000 lever et singleliv. Med mere end hver tredje voksne dansker som enlig, lader det til, at denne længsel er svær at forfølge.
Der har aldrig været så mange muligheder for at indfri drømmen om et parforhold, som lige nu. Alligevel har det aldrig været så svært.
Så man kan vel med rette spørge, om vi forfølger de rigtige drømme?
Investerer vi nok ressourcer i den, for mange, vigtigste af vores personlige målsætninger?
Drømmer du om det varige parforhold?
Er du en af dem, der drømmer om et varigt og sundt parforhold, men endnu ikke har fundet vejen hertil?
Så lad mig hjælpe dig videre.
My Perfect Match er en matchmaking service, hvor du får kvalificerede dates, du ikke selv skal lede efter.
Inspiration
Få min guide til at skabe gode datingoplevelser.
Tilmeld dig nyhedsbrevet, og bliv klogere på dig selv og din date.
Sparring
Udfold dit potentiale og få succes i kærlighed.
Benyt mig som Personlig Coach før, under og gennem din dating.