My Perfect Match

Kvit dårlige vaner og bliv sund sammen med en partner

Kvit dårlige vaner med en kæreste.

Lyder det ikke meget godt?

Der er mange fordele ved at have en kæreste. En af dem er, at et parforhold kan være drivkraften til en sundere livsstil.

Forskning viser, at folk i et parforhold er bedre til at passe på sig selv; spiser sundere og motionerer mere.

Ønsker du en sundere livsstil?

Overvejer du rygestop? Motionerer du for sjældent? Eller har du en lidt for sød tand?

Mange af os har en dårlig vane eller to, vi gerne vil slippe af med.

En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at 80% af de voksne med usunde vaner, gerne vil leve sundere.

Blandt dem, der i undersøgelsen siger, at deres form er dårlig eller mindre god, er der 81,7% der ønsker at være mere fysisk aktive. Desuden vil 74% af dem, der ryger hver dag, gerne stoppe.

Men hvordan slipper man hurtigst af med sine dårlige vaner?

Kvit dårlige vaner med en kæreste

En af de sundhedsfremmende bivirkninger ved at have en kæreste er, at vi går mere op i at passe på os selv. Din kæreste kan også hjælpe dig af med din dårlige vane, hvis I gør en indsats sammen.

Et stort engelsk studie viser, at begge parter i et forhold har lettere ved at stoppe med at ryge, tabe sig eller begynde at motionere, hvis de gør det sammen i stedet for hver for sig.

“Nu er det tid til at gøre noget ved nytårsforsættet om at stoppe med at ryge, dyrke motion eller tabe sig. Og hvis du gør det med din partner, øger det dine chancer for succes,” siger Dr. Sarah Jackson, forsker i idrætspsykologi ved University College London, som har været med til at lave undersøgelsen.

Du bliver påvirket af din partner

 Niels Rossing, Studielektor i talentudvikling og idrætspsykologi ved Aalborg Universitet, er enig med undersøgelsens konklusion:

“Det at være i et parforhold er at indgå i en konstant, vedvarende relation, som har stor betydning for ens livsstil og vaner.

Så når man vil ændre på en vane, er det klart, at det ikke er noget, man bare gør individuelt. Sådan er det i større eller mindre omfang med de fleste vaner.

Men særligt fysisk aktivitet, rygestop og vægttab er vaner, der ikke kun påvirker ens eget liv og hverdag. Forandringerne påvirker hele ens familie, og derfor giver det god mening at have den bedre halvdel med sig,” siger han til Videnskab.dk.

En af de ting, Niels Rossing fremhæver som en fordel ved at træne sammen, er at man deler hinandens frustrationer og glæder, når man i fællesskab forsøger at nå et fælles mål.

Derfor skal I træne sammen

Det behøver ikke nødvendigvis at være med din partner, du slipper af med dine dårlige vaner. Hvis du har en ven eller kollega, der har samme ønsker og mål som dig, er det en god idé at forsøge at opnå dem sammen.

“Hvis du ønsker at tabe dig og har en ven eller kollega, der forsøger at gøre det samme, kan I opmuntre hinanden ved sammen at tage en løbetur eller en svømmetur i frokostpausen eller efter arbejde,” siger Dr. Julie Sharp fra Cancer Research UK til BBC.com.

Savner du en kæreste at træne med?

Gennem personlig matchmaking har du mulighed for at møde attraktive singleprofiler, der har samme livsstil eller træningsvaner som dig.

Inspiration

Få min guide til at skabe gode datingoplevelser. 

Tilmeld dig nyhedsbrevet, og bliv klogere på dig selv og din date. 

Sparring

Udfold dit potentiale og få succes i kærlighed.

Benyt mig som Personlig Coach før, under og gennem din dating.

Få min guide til bedre datingoplevelser

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få råd, indsigter og viden til at møde den partner du drømmer om!

Book en telefonsamtale

Mødeadresse (efter aftale):

Regus, Havnegade 39, 1058 København K

Kontortid: kl. 09 – 16

Efter aftale afholdes interview i Aarhus og Odense.

 

Administration:

Linnesgade 26, st.tv., 1361 København K

CVR: 28652305

Telefon: 7210 8393

Send forespørgsel

Har du spørgsmål til Personlig Matchmaking?

Er du usikker på om datingformen er for dig?

Eller har du behov for mere information?

Bestil en uforpligtende samtale, og få afklaret dine spørgsmål.