Kategorier:

Den første kærlighed følger med som blind passager

Første kærlighed kan udfordre dig senere i livet, skriver parterapeut Jeanne Fairy i dette blogindlæg.

Når vi drømmer om, at parforholdet kan udvikle sig fra forelskelse til kærlighed, må vi forstå, at det ikke er en togbillet, vi trækker i en automat.

Vi kan ikke bare stige på og af turen, som vi har lyst.

Står man på turen, skal man være villig til at nå den anden dér, hvor han/hun er.

Den første kærlighed følger tungt med i bagagen

Den første kærlighed, vi møder i livet, er vores mor.

Vi er forbundet gennem navlestrengen i månedsvis; vi fødes og navlestrengen klippes. Som det lille individ tror vi stadig, at vi hænger uløseligt sammen med vores mor. Når barnet får bryst, omsorg, bliver kærtegnet og elsket, knyttes stærke bånd mellem mor og barn.

Dette kaldes tilknytningsfasen.

I nogle tilfælde kan mor af årsager desværre ikke leve op til sin rolle, og tilknytningsfasen bliver brudt. Barnet udvikler overlevelsesstrategier, som får betydning for fremtidige forhold. Hvis far er tilstede og ser barnets reelle behov og kan han dække dem, brydes tilknytningen ikke nødvendigvis. Men som voksen kan det blive problematisk at binde sig, hvis svigtet ligger dybt – helt ned i tilknytningsfasen.

Vores opvækst fungerer som GPS for vores forståelse af kærlighed

Barnet vokser og oplever sit eget lille ”selv”.

Det skiller sig fra mor og far, oplever en verden udenfor, danner sig sine egne meninger og så videre. Ligesom barnet også ser og observerer, hvordan mor og far lever sammen. Barnet registrerer, opfatter og lagrer mønstre fra situationer, hvor mor og far er kærlige, vrede, skændes, kysser og deres indbyrdes relation.

Er forholdet mellem forældrene dysfunktionelt, så tager barnet det med sig ind i det voksne liv – og ikke så sjældent påvirker det det forhold, barnet som voksen selv lever i.

Sådan slæber vi rundt på fortidens umættelige spøgelser som slider på kærlighedsforhold som voksne.

Undgå at komme på afveje – se tilbage på det, du kommer fra

Så hvordan undgår vi så, som voksne, at vores forhold slides i stykker? Eller i det hele taget; hvordan finder vi den eneste ene at dele livet med?

Det er store spørgsmål – men det er ikke umuligt!

Først må vi feje for egen dør, førend vi kan begynde at have forbehold over for en eventuel partner. Igennem livet tiltrækkes vi, ofte helt ubevidst, af det vi kender fra barndommen.

Vi ”trickes”, så at sige, på de knapper som var aktive i barndomshjemmet. Der er tale om en såkaldt ubevidst følelsesmæssig ”memory lane”, som vi ubevidst bliver ved med at besøge – også selvom det var dysfunktionelt.

Måske bevæger vi os fra det ene forhold til det andet med sætningen; han/hun var ikke noget for mig” – og hvorfor? Måske er det angst for at blive svigtet?

Når angsten for svigt melder sig, søger vi ubevidst tilbage til følelsen i mors livmoder. Her var vi forbundet uløseligt igennem navlestrengen. Her var alt trygt og godt!

Det er drømmen og ønsket om at ”smelte” sammen med den rette partner, præcis som det var i livmoderen. En tilbagevendende drøm, hvor vi måske slet ikke kan se klart, når der endelig viser sig en partner, som kunne være den helt rigtige.

Kærlighed er ikke kun en tur til eventyrland

Vi følger hinanden på de sociale medier. Her postes billeder af ferier, hvor kæresten bliver kysset og forkælet.

– Udadtil skaber mange et glansbillede.

Præcist som i alle eventyrerne, hvor prinsen og prinsessen lever lykkeligt til deres dages ende. Når disse eventyrer bliver til vores ”virkelighed”, forledes man til at tro, at det er sådan livet skal leves.

Jeg kalder det, at “surfe på toppen”

Alt skal se perfekt ud, men under overfladen lurer den almindelige hverdag med alle sine trivialiteter.

Din værste rejsepartner er måske dig selv!

Der er faktisk ting vi selv kan gøre for at få et godt, spændende og varigt parforhold. Vi må, som jeg tidligere beskrev, ”feje for egen dør først” og slippe drømmen om det perfekte glansbillede.

For kan du overhovedet selv leve op til det? Nej vel?

Det handler om at nå ind til en erkendelse af egne overlevelsesstrategier, og være bevidst om, hvilke vi fortsat bruger i vores kærlighedsliv.

Allerede her kan man nå rigtig langt i forståelsen af hvem man virkelig er, og hvad man kan tilbyde en partner.

Få et realistisk kærestebillede af din rejsefælle

Det er vigtigt at blive klog på, hvilke behov og ønsker vi har til et varigt parforhold.

Én ting er forelskelse, en anden varig kærlighed.

Forelskelse er som en psykose, hvor vi ikke ser klart, og tillægger måske modparten noget som han/hun slet ikke besidder. Det opdager man, når det pludselig bliver hverdag igen.

Brug den første kærlighed aktivt

Søger du kærligheden, kan du læse mere her om, hvordan My Perfect Match bruger din første kærlighed aktivt i matchmaking service.

Hold dig opdateret